3 tips til at forbedre din virksomheds omdømme i online-søgninger

3 tips til at forbedre din virksomheds omdømme i online-søgninger

Det kan tage flere år at opbygge et godt omdømme og kun få sekunder at ødelægge det. I den konkurrenceprægede digitale verden er det altafgørende for en virksomhed at have en strategi for omdømmepleje for at få nye kunder, som bliver ved med at komme retur på grund af virksomhedens gode omdømme. Og hvis du har et godt omdømme, kan du gøre dine kunder til brandambassadører.

Du kan bruge din online-markedsføring til at pleje dit omdømme og skille dig ud fra konkurrenterne tidligere i processen. Det er dog ikke ligetil.

Forbrugerne har ikke så stor tiltro til annoncer længere. I stedet lytter de til, hvad andre forbrugere skriver og mener om en virksomhed, for at få et indtryk af, hvad de kan forvente.

I takt med at et stigende antal forbrugere laver deres egen research som en del af købsprocessen, skal virksomhederne pleje deres omdømme direkte i søgeresultatsiderne (SERPs) for at få potentielle kunders opmærksomhed. Virksomhederne bliver nødt til at tilpasse sig til den nye form for forbrugeradfærd, ellers risikerer de at blive overset.

Så hvordan kan du forbedre din virksomheds omdømme i online-søgninger?

Det får du 3 tips til nedenfor.

Vær aktiv på de sociale medier

Sociale medier er blevet et vigtigt værktøj til at gå målrettet efter kunder, gå i dialog med dem og forbedre din kundeservice. Selvom de sociale medier ikke lige er det første, man tænker på i forbindelse med kundeservice, er det en af de mest synlige måder at fremhæve din virksomheds kundeservice på. Og jo bedre den er, desto bedre bliver dialogen mellem dig og dine kunder og dermed også din virksomheds omdømme.

Hvis du vil pleje dit online-omdømme, er de sociale medier ikke til at komme udenom. Din tilstedeværelse på de sociale medier er altafgørende for at opbygge og fastholde et interesseret publikum gennem aktiv og synlig kommunikation. Hvis du går i dialog med dine kunder og fremstår som en imødekommende og kundeorienteret virksomhed på de sociale medier, kan du opbygge tillid til din virksomhed og påvirke dine kunders beslutninger.

Når du vil forbedre din virksomheds omdømme i online-søgninger, bør du være opmærksom på, at din virksomheds profiler på de sociale medier med stor sandsynlighed dukker op på første side i søgeresultaterne, så det er vigtigt at have en klar SoMe-strategi. Selvom “likes” og kommentarer ikke har indflydelse på placeringen i Google-søgninger, indekseres og gennemgås sociale medier ligesom en hvilken som helst anden webside.

  I 2016 blev    Starbucks  kåret som #1 topbrand på Facebook

I 2016 blev Starbucks kåret som #1 topbrand på Facebook

Du bør overveje at have en social media manager eller en community manager, som kan håndtere enhver tænkelig situation, vejlede kunderne og sikre en konstant strøm af relevant indhold på de sociale medier, så du bliver mere synlig i søgninger. Det vil booste forbrugernes tillid tidligt i processen, hvor de stadig researcher din virksomhed og dens omdømme på søgemaskiner.

Lyt til dine kunder

Vidste du, at 88 % af de forbrugere, der handler på nettet, inkluderer anmeldelser i deres købsbeslutninger, når de researcher din virksomhed og dens omdømme?

92 % af forbrugerne stoler mere på andre forbrugere end på annoncer, når de træffer en købsbeslutning. Og for mange, der handler på nettet, er en online-anmeldelse det samme som en anbefaling fra ligesindede, og derfor er der stor sandsynlighed for, at forbrugerne læser anmeldelser, når de researcher din virksomhed.

Du skal dog ikke være bekymret for, hvad forbrugerne vil finde.

Hvis nogen udtaler sig negativt om din virksomhed, er det bedre at være bekendt med det, og vide, hvorfor de siger det. Hvis en kunde skriver en negativ anmeldelse, er det en oplagt mulighed for dig at løse problemet og dermed forbedre forholdet til den pågældende kunde samt din virksomheds omdømme.

I stedet for at ignorere eventuelle negative kommentarer, du modtager, bør du gå i dialog med kunderne for at finde ud af, hvordan du kan hjælpe dem. Inkludér deres holdninger i dine overvejelser, og brug din nye viden til at forbedre din kundeoplevelse og -service. Alle har fortjent en chance til, og kunderne er villige til at tilgive mere, end du tror. Hvis du hjælper dine frustrerede eller utilfredse kunder, vil de med større sandsynlighed benytte din service eller handle hos dig igen.

  Argos håndterer negativ feedback på en god måde

Argos håndterer negativ feedback på en god måde

Den værdifulde information, du får fra dine kunder gennem online-anmeldelser, kan hjælpe dig med at forbedre dit produkt og din kundeservice samt give din virksomhed et bedre omdømme. Det vil forbedre dit omdømme i online-søgninger markant, når forbrugerne søger specifikt efter, hvad dine kunder har sagt om din virksomhed.

Du kan ikke undgå negative anmeldelser, uanset hvor god din virksomhed er. En del af løsningen er at reagere og vise potentielle kunder, hvordan du håndterer negative anmeldelser. Måske er din kundes problem allerede løst. Måske var det bare en misforståelse. Hvis du reagerer offentligt på et problem, giver det en bedre forståelse end en ubesvaret klage.

Gennemsigtighed skaber bedre kunderelationer, mere tillid, troværdighed og loyalitet. Og det gavner alt sammen din virksomhed.

Bliv mere synlig på nettet

Online-anmeldelser er en af de bedste måder at øge trafikken på gennem søgemaskiner og forbedre pay per click- og SEO-resultater. Hvad skyldes det?

Online-anmeldelser kan forbedre din synlighed og placering i søgeresultater, samtidig med at din virksomheds omdømme vises. Afhængigt af hvordan du indsamler anmeldelser, kan din virksomhed opnå Rich Snippet-stjerner i organiske søgeresultater og Google Seller Ratings i Adwords.

Disse fordele påvirker den måde, browsere finder og vurderer din virksomhed på. Hvis din virksomheds bedømmelser er gode, kan Rich Snippet-stjerner og Google Seller Ratings hjælpe dig med at opbygge tillid på et tidligt stadie i kunderejsen og dermed have en positiv indflydelse på din klikrate og trafik, hvilket adskillige casestudier også viser.

Rich Snippets er struktureret data-markup af din kundefeedback, som gør det muligt for søgemaskiner at vise gule stjerner og videregive vigtig information til forbrugeren. Det inkluderer ofte virksomhedens samlede bedømmelse og det antal anmeldelser, der er skrevet om virksomheden.

  Rich Snippet-stjerner gør et søgeresultat mere attraktivt for forbrugerne

Rich Snippet-stjerner gør et søgeresultat mere attraktivt for forbrugerne

Google Seller Ratings er en automatiseret Google Adwords-udvidelse, der viser andre forbrugeres oplevelser med og tillid til din virksomhed direkte i søgeresultaterne. Seller Ratings er stjerner, der vises under din annonces webadresser, ligesom i eksemplet herunder:

  Google Seller Ratings vises, når en virksomhed har 150 verificerede anmeldelser

Google Seller Ratings vises, når en virksomhed har 150 verificerede anmeldelser

I dag er kundefeedback det 5. vigtigste parameter for placeringer i søgeresultater. Og Moz, en software, der bruges til markedsføringsanalyse, konkluderede for nylig, at online-anmeldelser tegner sig for 13 % af den samlede trafik. Uden en strategi for håndtering af anmeldelser går du glip af en afgørende faktor i forhold til din omdømmepleje.

Nå nye højder med din omdømmepleje

Hvis du følger de 3 ovenstående tips til at forbedre dit omdømme i online-søgninger, kan du styrke din virksomhed og vende dine kunders feedback til en fordel – uanset om den er positiv eller negativ.

Ved at håndtere dine online-anmeldelser korrekt, gå i dialog med dine kunder og yde en god kundeservice kan du forbedre din virksomheds omdømme og påvirke din synlighed i søgeresultaterne.

Et godt omdømme handler ikke om at undgå negativ feedback – det handler om at lære at håndtere kritik og negative anmeldelser på den rigtige måde.

Det er lettere, end du tror, at håndtere dit omdømme gennem dialog med kunderne, god kundeservice og online-anmeldelser. Sørg for at opdatere din blog og dine profiler på de sociale medier, lyt til dine kunders feedback, gå i dialog med dem, og inkludér deres meninger i dine overvejelser, så du viser, at din virksomhed hele tiden arbejder på at blive bedre. Så kommer resten af sig selv.

Hvordan kan vi hjælpe? Med anmeldelser på Trustpilot kan du pleje dit omdømme direkte i søgeresultaterne ved at vise din samlede bedømmelse gennem Google Seller Ratings i Adwords og Rich Snippet-stjerner i organiske søgeresultater.

Hvis du vil i gang med at pleje dit omdømme allerede nu, skal du blot klikke på "Anmod om en demo af Trustpilot" nedenfor og udfylde formularen, så bliver du kontaktet af en af vores medarbejdere.

New Call-to-action