Derfor er tredjepartsanmeldelser fremragende social proof

Derfor er tredjepartsanmeldelser fremragende social proof

David arbejder som leder hos Best Response Media, som leverer innovative Magento-løsninger inden for e-handel og digital markedsføring fra deres kontor i det centrale London.

I takt med at e-handel bliver mere og mere konkurrencepræget, vokser presset på de salgs- og marketingansvarlige for at tiltrække og fastholde kunder. Online-shoppere foretager mere velinformerede køb og kigger ikke kun på prisen, inden de træffer en beslutning. En undersøgelse foretaget af Microsoft viser, at 66 % af forbrugerne er villige til at betale mere for at handle med en virksomhed, der yder en god kundeservice.

En virksomhed kan adskille sig fra konkurrenterne på mange måder inden for online-kundeservice, f.eks. ved at tilbyde gode leveringsmuligheder. Derudover er indsamling og visning af anmeldelser en af de bedste og mest effektive måder at tiltrække og fastholde kunder på.

Effekten af anmeldelser

Anmeldelser er en vigtig del af en succesfuld digital markedsføringsstrategi, da de er social proof. I 1984 skrev Dr. Robert B. Cialdini bogen Influence: The Psychology of Persuasion, som er blevet en kultklassiker inden for markedsføringsbranchen. Cialdini beskrev emnet social proof, som i bund og grund betyder, at folk søger sikkerhed i form af tal og statistik. Hvis de har bevis på, at andre forbrugere køber og har tillid (eller mistillid) til et produkt, bliver det lettere for dem at træffe en købsbeslutning.

Vi kan se, at det princip stadig gør sig gældende, da en undersøgelse foretaget af Bright Local viser, at 85 % af forbrugerne har ligeså stor tillid til online-anmeldelser som til personlige anbefalinger. Undersøgelsen viser også, at de fleste forbrugere læser op til ti anmeldelser, før de træffer en købsbeslutning. Derudover besøger 54 % af respondenterne et website efter at have læst positive anmeldelser, hvilket er en stor procentdel i en markedsføringsbranche, hvor en etcifret konverteringsrate er noget stort. Endelig viser en undersøgelse foretaget af MarketingProfs, at 85 % af forbrugerne kun foretager et køb, efter de har læst online-anmeldelser.

Hvis e-handelsvirksomheder vil gøre sig håb om at få succes, er anmeldelser ikke til at komme udenom. Virksomhederne har dog et væld af muligheder, hvad angår strategier for indsamling af anmeldelser.

Derfor er anmeldelser indsamlet af e-handelsvirksomheder på deres egne platforme ikke en rentabel løsning

Som det fremgår, er der mange undersøgelser, der bekræfter, at anmeldelser er en afgørende faktor i forhold til et websites konverteringsrate. Derfor bør alle forretningsdrivende have en strategi for indsamling af anmeldelser. De fleste store e-handelsplatforme såsom Magento har en indbygget funktion, der gør det muligt for virksomheder at indsamle anmeldelser direkte på deres site, men det betyder også, at et tredjepartssite ikke er involveret i processen. Og det er ofte en tiltalende løsning for virksomhedsejere, fordi de dermed har fuld kontrol over deres anmeldelser.

Men Cialdinis social proof-model forudsætter, at kilden bag et social proof er troværdig. Og problemet med anmeldelser, som en virksomhed selv indsamler på deres egen platform, er, at skruppelløse forretningsdrivende har frihed til at redigere dårlige anmeldelser, slette dem helt og/eller skrive falske anmeldelser.

Det er dog forholdsvis let for forbrugerne at gennemskue, hvis en anmeldelse er falsk, og det kan have negative konsekvenser for virksomheden. Hvis en virksomheds anmeldelser er skrevet af en lille skare medarbejdere, vil det fremgå tydeligt, og det kan skade virksomhedens troværdighed og omdømme. Så længe en virksomheds positive anmeldelser udgør størstedelen af deres samlede antal anmeldelser, giver de negative anmeldelser blot en realistisk balance i regnskabet.

Sådan leverer tredjepartssites for anmeldelser autentisk social proof

Tredjepartssites for anmeldelser såsom Trustpilot er anerkendte sites, som forbrugerne har tillid til på grund af deres hastige udbredelse på websites over hele internettet. De har deres eget logo og deres egen branding, som vises sammen med anmeldelserne, hvilket gør dem let genkendelige. Og da anmeldelserne ikke kan redigeres eller ændres af nogen andre end dem, der har skrevet dem, fremstår de meget mere naturlige end dem, der er indsamlet af en virksomhed på deres egen platform. Selv Amazon har måttet yde en stor indsats for at fremme troværdigheden af deres anmeldelser. De har bl.a. indført et “verified purchase”-badge, som bekræfter, at en anmeldelse er skrevet af en forbruger, der har foretaget et køb, og ikke af én, der har modtaget en gratis prøve.

Ved at tilmelde sig et tredjepartssite for anmeldelser vil detailhandlere være tvunget til at hæve niveauet for deres kundeservice for at undgå negativ feedback på områder, de selv er herre over. Og det er både til forbrugerens og virksomhedens fordel, da forbrugeren får en bedre oplevelse, og fremtidige kunder vil skrive mere positive anmeldelser.

Konklusion

Der er stadig mange detailhandlere, som skader deres egen konverteringsrate ved kun at indsamle anmeldelser på deres egen platform eller ved slet ikke at gøre det. Det giver de detailhandlere, som gerne vil investere i en anmeldelsesplatform, muligheden for at forbedre deres konverteringsrate markant. De detailhandlere, som er bekymrede for at overdrage kontrollen over indsamlingen af anmeldelser til en tredjepart, bør spørge sig selv hvorfor. Det handler om at yde en god service og gøre dine kunder tilfredse. Anmeldelser gavner virksomheder, da de får dem til at stræbe efter at blive bedre, og det bør alle virksomheder stræbe efter.

Hvis du gerne vil vide mere om Best Response Media, kan du gå ind på www.bestresponsemedia.co.uk, instagram.com/bestresponsemedia eller twitter.com/bestresponseuk

New Call-to-action