5 myter om brugeranmeldelser på nettet

5 myter om brugeranmeldelser på nettet

Det kan være en god idé at inkludere brugeranmeldelser i din business-strategi, hvis du gerne vil bygge et godt omdømme på nettet.

Med anmeldelser kan du se, hvad dine kunder synes om din service. Deres kommentarer giver dig et godt indblik i, hvad du er rigtig god til, og hvor du kan forbedre din indsats. Anmeldelser giver også anledning til at gå i dialog med dine kunder. Via dialog kan du opbygge troværdighed og tillid, som er fundamentet for et godt omdømme.

Vi vil i denne blog, forsøge at aflive nogle af de mest vedvarende myter og bekymringer om kundefeedback, så du kan se fordelene ved anmeldelser.

Myte nr. 1: Alle anmeldelser er skrevet af utilfredse mennesker

Billede af negativ trustpilot anmeldelse

Vi kan ikke komme uden om, at der findes negative anmeldelser, men vores statistik viser faktisk at 83 % af anmeldelser er positive.

Og de positive anmeldelser er effektive! Ifølge en undersøgelse af forbrugeradfærd fra 2015, siger 68 % af forbrugere, at positive anmeldelser gør en virks1omhed mere troværdig.

Derudover viser en anden undersøgelse at blot én positiv anmeldelse, kan forbedre din konvertering med op til 10 %2.

Faktisk er det ikke en dårlig ting at have negative anmeldelser. 30 % af forbrugere mistænker, at der er blevet sorteret i anmeldelserne3, hvis en virksomhed ingen negative anmeldelser har. Derfor er det en fordel at have både positive og negative anmeldelser.

Myte nr. 2: Anmeldelser er for tidskrævende for min medarbejdere

At bevare et godt omdømme er ikke nemt, men det er enkelt! Det handler bl.a. om at gå i dialog med dine kunder.

Trustpilot gør det lidt nemmere, da du kan bruge vores værktøjer til at indsamle anmeldelser automatisk, hvilket sparer dig både tid og penge.

Du har fuldstændig kontrol over hvordan og hvornår dine kunder bliver inviteret og Trustpilot arbejder sammen med dit eksisterende eCommerce-system.

Vi har allerede lavet nogle invitationsskabeloner, så du hurtigt og nemt kan komme i gang med at indsamle feedback.

Og da anmeldelser kan forbedre din konvertering med op til 58%4, så er tiden brugt på at arbejde med dit omdømme, godt givet ud.

Myte nr. 3: Ingen læser anmeldelser

Der findes stadig folk der ikke læser anmeldelser - men det er ikke mange. En undersøgelse fra 2015 viste at 92% af forbrugere læser anmeldelser1.

Den samme undersøgelse viser, at kun 21 % af de forbrugere der læser anmeldelser, ikke bliver påvirket af anmeldelser i deres købsproces.

Det betyder, at størstedelen af forbrugere læser anmeldelser, anmeldelser påvirker deres holdning og har indflydelse til deres købsbeslutning.

Myte nr. 4: Anmeldelser er ikke troværdige

Det er fristende at tænke, at anmeldelser ikke er troværdige, når man ikke kan se afsenderen, men det er ikke tilfældet.

I takt med at vi deler mere og mere af vores liv på nettet, vokser tilliden til online anmeldelser også. Faktisk har 80 % af forbrugere1 lige så stor tiltro til en anmeldelse på nettet, som til en personlig anbefaling.

Nielsen lavede i 2015 en undersøgelse, hvor de spurgte 30.000 mennesker i 60 lande om reklamers indflydelse5. Undersøgelsen viste, at anmeldelser på nettet var den tredje mest troværdige form for feedback, efter anbefalinger fra venner og familie.

Myte nr. 5: Virksomheder har ikke brug for anmeldelser

I Nielsen-undersøgelsen (se ovenfor), siger Præsidenten for Nielsen Expanded Verticals, Randall Beard:

Gode brandambassadører kan være værdifulde allierede, når du skal have spredt dit budskab, men du er nødt til at give dem noget at snakke om.

Du skal udvikle jeres relation fra at være en én-vejs salgstale til en to-vejs dialog, og vær gennemsigtig og ansvarsbevidst. Hvis tingene går galt, kan brandambassadører hurtigt blive modstandere, der kan ødelægge din troværdighed og dit omdømme.
— Randall Beard, Præsidenten for Nielsen Expanded Verticals
Billede af positiv anmeldelse i papirkurv

Som Beard antyder, er anmeldelser er en troværdig måde at gå i dialog med kunderne.

Nielsen-undersøgelsen viser også, at anmeldelser på nettet har det bedste tillid-til-handling forhold: 66 % siger, at de har tillid til anmeldelser på nettet, og 69 % af dem, der altid eller nogle gange har tillid til anmeldelser, agerer/handler, efter at de har læst anmeldelser.

Vi spurgte 2.000 mennesker i en undersøgelse om tillid til rejsebranchen. Her, svarede 64 %, at de læser anmeldelser om en virksomhed, inden de handler med dem.

Når man konkurrerer på et marked, hvor der er et stort udvalg, så er et synligt omdømme det der kan gøre forskellen.

Stadig ikke overbevist?

Hvad med at se, hvad anmeldelser kan betyde for din virksomhed over de næste 12 måneder?

Vi har skabt et værktøj, så du kan udregne din ROI. Du kan hente værktøjet ved at udfylde skemaet til højre.

Nej tak, ikke denne gang


1 Local Consumer Review Survey, BrightLocal, 2015
2 4 Ways to Use Social Proof on an Ecommerce Site, Practical Ecommerce, 2015
3 Bad reviews improve conversion by 67%, eConsultancy.com, 2015
4 Online product reviews boosts conversion by 58%: study, Retail Dive, 2015
5 Global Trust In Advertising, Nielsen, 2015